Skrald på banerne

Hej

Dette indlæg blev skrevet på vores Facebook-side.

Vi viderebringer også her i dets rene form.

Hej. Jeg har altid syntes, at volleyspillere er kvikkere end gennemsnittet, men når jeg cirka hver gang, jeg er ude at træne på anlægget, finder cigaretskodder i græskanten, bliver jeg sgu i tvivl. Ud over at det er noget svineri, er det også pænt ubegavet, når græsset er så tørt, som det er nu. Så stram op og stop det, tak.

PS Hvis efterladenskaberne kommer fra andre brugere, fx Falkonérgården, så vær med til at rydde op efter dem – og giv dem en svada, hvis I ser dem være nogle skod.

Hold vores område pænt.

Mvh

Bestyrelsen

På mandag d. 28/5 starter fællestræning

Kære alle sammen

På mandag starter fællestræningen.

Vi kører træningspas for niveau A (division) kl. 16.30-18.15 og niveau B (begynder/bredde) kl. 18.15-20.00

Som nogle måske vil bemærke, har vi byttet rundt på rækkefølgen på niveau a og b i forhold til det, vi har gjort tidligere år.

Meld dig til før din makker: HER

De bedste hilsner
Bestyrelsen

Vi har nu fået MobilePay

Kære alle sammen

Vores MobilePay er kommet i gang, så nu er det blevet nemmere at betale kontingent.

Vores MobilePay nr. er 25886.

Betaler du for dig selv?:
I kommentaren på betaling skal du  skrive fødselsdato og emailadresse – adskilt af et komma
Eksempel:
09/09/09,lars@larsen.dk

Betaler du for en anden end dig selv?

Så skal du i kommentaren skrive fulde navn, fødselsdato samt emailadresse på den person, du betaler for – adskilt af kommaer.
Eksempel:
Jens Jensen,10/10/10,jens@jensen.dk

Betal venligst kun 1 kontingent pr. overførsel.

Du kan stadig betale kontingent via kontooverførsel. Her skal du blot følge guiden her!


Banebooking:

Husk, at du skal have en bruger til bookingsystemet, hvis du vil booke baner eller melde dig til træninger.
Har du ikke en bruger,  kan du oprette den  HER

3 hurtige skridt til at blive medlem/betale kontingent

Nu er det jo blevet sommer. Næsten da. Så vi laver lige en 3-trins guide til indmeldelse.

1. Betal kontingent – se mere på siden “Bliv medlem”

2. Opret en bruger til bookingsystemet, hvis du ikke allerede har en.

3. Udfyld denne formular

Vores konto og bookingsystem “taler” ikke sammen. Derfor har vi behov for, at du udfylder formularen.

OG! Vi har deaktiveret Paypal som betalingsmulighed. Men vi regner med snart at få MobilePay, når de ellers får færdigbehandlet vores oprettelse. Mere info følger.

Træningstider er oprettet, så det er bare at komme i gang.😊

Mvh

Bestyrelsen