• Hjem
  • Banetider
  • Galleri
  • Kontakt
  • Om klubben
  • Opslag
  • Trænere

Frederiksberg Beachvolleyklub

- velkommen til FBVKs blog og hjemmeside!

Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Om klubben

Det mest grundlæggende:

FBVK som forening

  • Først og fremmest! Frederiksberg Beachvolleyklub er en selvstændig og åben forening. Det vil i praksis sige, at alle kan blive medlem, og medlemsskab af en “indendørs” volleyklub er irrelevant i forhold til medlemsskab af Frederiksberg Beachvolleyklub. Vi skal være en åben forening, for det er et krav for at kunne få brugsret på kommunale anlæg. Vi vil helst være en åben forening, fordi det giver i vores øjne den bedste udnyttelse af banerne til størst glæde for flest mulige beachvolleyspillere.
    Vi skriver dette, fordi det synes at være en kilde til forvirring og misforståelser hos nogle.
  • Hvis du vil vide mere om vores organisation, er du velkommen til kontakte en af os i bestyrelsen. Vores vedtægter kan downloades i boksen til højre på siden.

Hvor har vi hjemme?

  • I Frederiksberg Idrætspark. Sønderjyllands Allé, Frederiksberg.
    Kort på Krak Der er indgang fra Sønderjyllands Allé og Jungreensvej. Indgangen fra Jungreensvej er en gitterport, som kan være aflåst.

Hvordan bliver man medlem?

  • For at blive medlem betaler man kontingent på gironr. 1-672-9280. Ved kontooverførsel kan bruges regnr. 1199
  • Kontingentet er for sæsonen 2009 kr. 200
  • Husk navn, adresse og fødselsdato på indbetalingen, så vi kan finde dig på betalingsudskrifterne

Hvad med træningstider?

  • To medlemmer kan sammen reservere en ugentlig banetime. Tiderne ligger man-fre 16-22.
  • Der er faste ugentlige træninger med dygtige trænere på bredde-, divisions- og eliteniveau.

Vores faciliteter:

Baner og net:

Vi har 4 baner. Net og linjer er sat op permanent. Der skal dog stadig justeres på nethøjde. Vi har pt. ingen håndsving, så vi anbefaler, at man hver gang medbringer en 10 mm unbrakonøgle til justering af net.

Bolde:

Skal man selv medbringe. Klubben har bolde, men de er til brug for elite-, divisions- og breddetræning.

Bad:

Der er badefaciliteter i “spillergangen” under tribunen ved atletikbanen. Disse kan dog kun benyttes under stadions åbningstider, som er lidt upålidelige her i sommermånederne. Ligeledes kan der til tider være lukket af på toiletter.

Grill:

Klubben råder over to grille, en meget stor og en almindelig, som begge er til fri afbenyttelse. Kul og tændvæske anbefaler vi at man selv medbringer, men skulle der være noget i skuret er det også til fri afbenyttelse. Husk at børste grillristen og sætte grillen tilbage efter brug.

Borde og stole:

Der er nogle plastichavemøbler i redskabsrummet, som er til fri afbenyttelse. Sæt dem venligst tilbage efter brug.

Nøgler:

Bestyrelsen ligger inde med et antal nøgler til stadion – men ikke til samtlige medlemmer. Det er ikke systemnøgler, så man kan selv kopiere, hvis man vil have flere. Kontakt Johan, hvis du vil have en nøgle.

Mangler du stadig svar? Se under kontakt og skriv til en af os, så skal vi nok hjælpe dig!

Og så det kedelige – regler!

Vi har et rigtigt dejligt sted at spille, og det er vi glade for. For det skal blive ved at være et dejligt sted og for at holde os på gode venner med de øvrige brugere af stadion er der en række retningslinjer, vi alle skal følge.

Man skal være medlem for at spille på stadion:

For at være berettiget til at spille på stadion, skal man have tilknytning til en klub, der er bruger af stadion. D.v.s alle, der spiller, skal betale kontingent – også selvom man ikke har en fast ugentlig tid. Vi har i bestyrelsen ret og pligt til at sørge for at folk er medlemmer.

Banetider:

Se siden Banetider

Ingen cykler på stadion:

Cykler skal stilles udenfor stadion. Der er ikke til diskussion. Vi har fået et påbud fra stadions side!

Klubbens bolde:

Er som udgangspunkt kun til brug for elite-, divisions- og breddetræningerne. Til egne træningspas skal man selv have bolde med!

Porten:

Husk at låse gitterporten, hvis du er den sidste, der forlader stadion.

Almindelig sund fornuft:

Ryd op efter jer selv, brug skraldespandene, pas på materialerne, osv. Altså, vi kender den allesammen – efterlad tingene, som du selv ønsker at finde dem!;-)

Leave a Comment »

  • Sider

    • Banetider
    • Galleri
    • Kontakt
    • Om klubben
    • Opslag
    • Trænere
  • Nye indlæg

    • Til alle brugere af beachbanerne på Frederiksberg Stadion!
    • Samværsregler
    • Enghave Beachstævne!
    • Træninger
    • Download af banetider
  • Seneste opslag

    • RSS Nyt fra Volleynet

      • Omfattende besparelser i Dansk Volleyball Forbund
      • Daniel Thomsen til Middelfart
      • Beachvolley mister sin sportschef
      • Sportschefen for beachvolley har opsagt sin stilling
      • Kamp for æren og 4 point på spil for Fortuna
      • 11. Runde skal spilles i herrernes elitedivision
      • Mere drama på Fyn og hvad med KSV...
      • Drama i Odense og Skovbakkens genoplivning
    • Emner

      • FBVK arrangementer
      • FBVK billeder
      • FBVK nyt
    • Tidligere indlæg

      • juni 2009 (1)
      • maj 2009 (3)
      • april 2009 (4)
      • marts 2009 (2)
      • februar 2009 (2)
      • januar 2009 (1)
      • december 2008 (1)
      • juli 2008 (5)
      • juni 2008 (2)
    • Chart.dk
    •  

      december 2009
      m ti o to f l s
      « jun    
       123456
      78910111213
      14151617181920
      21222324252627
      28293031  
    • Meta

      • Log ind
      • RSS af indlæg
      • Kommentar-RSS
      • WordPress.com

    Blog på WordPress.com.

    Tema: Mistylook af Sadish