Kære medlemmer
Jeg har netop inspiceret banerne, og de ser ok ud.
Der er dog et par ting, der skal ordnes.
For det første er nettene ikke sat op, så det skal klares af de første brugere. Hertil skal bruges 1 stk 10 mm unbrakonøgle. Nettene er i skuret, hvortil mange af jer skulle have nøgle. Manger I en, ligger jeg inde med nogle stykker til omdeling.
Husk i øvrigt, at vi stadig kører ordningen med, at man lader nettene sidde oppe. De skal blot løsnes lidt efter endt træning, så vi ikke slider alt for meget på materiellet.
For det andet skal der skovles lidt sand rundt. Det er selvfølgelig intet problem for sportsfolk.
På bane 4 er der desuden lidt nedfaldne kviste, som skal fjernes, men det er også noget, man som medlem selv kan bidrage til.
Stolperne på bane 4 er uden diskussion høje nok til, at man kan få nettet op i herrehøjde. Kan man ikke det, er det ens egne evner som net-opsætter, og ikke stolperne, den er gal med. ;o)
Bedste hilsner
Johan